Frem med stegesoen

frem-med-stegesoen

Titel: Frem med stegesoen!

Forfatter: Hanne Birgitte og Anders Grøndahl

Hanne Birgitte og Anders Grøndahl er kræfterne bag den appetitlige bog Frem med stegesoen. Stegesoen – eller cocotten, römertopfen, casolletten og hvad folk nu ellers kalder den stege- og bageanordning, der helt basalt består af en bund og en aftagelig top, der passer til.

Frem med stegesoen er en hyldest til det måske lidt oversete – og for nogle gammeldags – køkkenredskab stegesoen. Den ønsker at sætte fokus på, hvor velsmagende langtidstilberedt mad bliver, og hvor nemt det faktisk er at lave en ret i en stegeso. Modsat hvad mange tror, behøver det nemlig ikke at tage lang forberedelsestid at lave simremad. Det er blot tilberedningen, der varer længere, end man er vant til. Og mens stegesoen og ovnen i samråd gør alt arbejdet, kan du læne dig tilbage og slappe af. Og glæd dig over, at der er et minimum af opvask, når festmiddagen er ovre.

For Hanne Birgitte og Anders Grøndahl handler bogen primært om at gøre opmærksom på, at man ikke finder kød, der er mere mørt og saftigt end det, der er tilberedt i en stegeso. Det skyldes, at kødet koger og braser i sine egne safter, og låget holder på både saft og aroma. Så forvent et ’gastronomisk festfyrværkeri af velsmag’, som både du og eventuelle gæster vil tænke tilbage på med glæde.

Der er et væld af opskrifter på lækre simreretter i Frem med stegesoen, herunder også opskrifter på brød, tilbehør og endda desserter. Der er ikke det, man ikke kan bruge sin stegeso til – man skal bare bruge fantasien. Og en gennemarbejdet kogebog. Opskrifterne i denne bog tager udgangspunkt i hele verdens køkken, så der er noget for alle sanser.

Og noget til alle årstider. Mad tilberedt i stegeso behøver nemlig ikke at være en vinter-foreteelse. Ud over opskrifterne får du også forslag til, hvilke vine du med fordel kan servere til de forskellige retter, ligesom forfatterne deler gavmildt ud af deres gode tips og tricks.

Bogen er på 96 sider og er rigt illustreret med mange fotos. Indeholder 40 forskellige opskrifter der er inddelt efter de 4 årstider. Udgivet på Nyt Nordisk Forlag.

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (50 bedømmelser)

Om forfatteren

Thomas er en passioneret madelsker og erfaren skribent. Han er kendt for sin ekspertise i rustikke retter og deler gerne tips og tricks til madlavning i stegeso. Thomas' artikler er altid fyldt med entusiasme og nyttige opskrifter.

Skriv en kommentar