Denne her udgave af den populære ret – gullasch er hurtigt blevet en af vores favorit gullasch’er. Den er meget nem at lave og den er helt utrolig velsmagende, mums. Der er faktisk kun at sige, kom i gang, du skal have gullasch til aftensmad i dag og det er denne opskrift du skal prøve. Velbekomme.
700 g. skært oksekød
ca. 150 g. bacon i tern
2 stk. løg
5 stk. forårsløg (eller 2 porre)
8 stk. gulerødder
2-3 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
1 dl. fløde
6 dl. oksebouillon
2 spsk. paprika
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. spidskommen
½ dl. rødvin
2 spsk. smør.
1. Gulerødder skæres i spiselig størrelser og lægges i stegesoen.
2. Hvidløg, løg og forårsløg snittes og tilsættes.
3. De resterne ingredienser tilsættes.
4. Sæt stegesoen i ovnen og tænd på 180 grader.
5. Vent 3, gerne 4 timer, inden stegesoen tages ud.
6. Smag til med salt og peber. Jævn evt. gullaschen.
7. Velbekomme.
Serveres med kartoffelmos.
Opskriften er indsendt af Linda Agerskov Jensen.
En SUPER LÆKKER opskrift. Kødet bliver SÅ MØRT, selv en billig okseklump som jeg har skåret i tern! Perfekt til gæstemad….kan anbefales!
Hej Mette
Bruner du kødet først, eller “smider” du det bare i sammen med grønsagerne.
Mvh Brian
Nøj, den gullasch smagte godt. Og det kan næsten ikke blive nemmere. Smid det hele i stegesoen. Ikke noget med at forstege eller koge separat.